Kontakt Priser Profil Start Tidsbestilling


 


Sproget spiller en central rolle i børns udvikling - personligt, socialt og fagligt.


…......



Børn, som belastes af deres udtale, bør derfor tages alvorligt og have hjælp - selv ved små udtalevanskeligheder.


…....



En tidlig indsats er desuden vigtig for at undgå, at en uhensigtsmæssig udtale får lov til at konsolidere sig i barnets sprog.                   







Som privat praktiserende talepædagog tilbyder jeg hjælp til børn med udtalevanskeligheder - primært i alderen 4-7 år.


For at kunne tilrettelægge et forløb, der passer præcist til det enkelte barn, vurderes udtalen ved en indledende opstartssamtale. Her afdækkes, hvilke sproglyde og sproglydsforbindelser der kan være brug for hjælp til. Herefter er lektionsintervallet typisk 1 gang ugentligt.


Formålet med lektionerne er at hjælpe barnet med at skabe bevidsthed om, forståelse for og mestring af sproglydene. Via hjemmeopgaverne tilbydes barnet erfaring med at bruge sproglydene.


Omdrejningspunktet i hjemmeopgaverne er udvalgte lege, spil, fortællinger m.m. Ved hver lektion gives derfor konkrete råd, vejledning og demonstration af, hvordan hjemmeopgaverne bruges, så man som forældre bedst kan understøtte udviklingen i hverdagen og hjælpe barnet til at bevare fokus på den sproglige proces, der arbejdes med.


Det er vigtigt at være opmærksom på, at en distinkt

opfattelse af sproglydene er væsentlig for at kunne arbejde

med udtalen, hvorfor det anbefales, at barnets

hørelse er kontrolleret ved en øre-næse-halslæge før

opstart.



Du er velkommen til at kontakte mig for

yderligere information.

  





                   Mange hilsner

                     Ann Arndt

Tale-hørepædagog og adfærdsoptometrist

 Copyright 2015 Arndt specialpraksis.